Stifteren af Holme Patent A/S, Edvard Holme, er maskiningeniør, opfinder og ophavsmand til mange kreative og nye teknologiske landvindinger.
Så tidligt som i 1962 belønnede Ingeniørforeningen Edvard Holme med Opfinderprisen for udviklingen af et trinløst gear. Andre opfindelser har udmøntet sig i nye produkter, eller i fremgangsmåder, som har effektiviseret arbejdsprocesserne på den fynske fabrik, hvor han gennem en årrække var teknisk direktør.
Behovet for at beskæftige sig med udvikling og kreativitet og have kontakt til innovative mennesker førte efterhånden til et brancheskift til patentrådgiver. I en årrække var Edvard Holme ansat som patentagent i et Københavnsk patentbureau indtil han i 1994 valgte at starte Holme Patent.
Udviklingen gik hurtigt og allerede i løbet af 1994 flyttede firmaet første gang til større lokaler i København. Nyansættelser af både rådgivere og administrativt personale skabte yderligere pladsbehov, og allerede i 1998 måtte firmaet atter flytte til større lokaler på firmaets nuværende adresse.
I 2005 etablerede Holme Patent A/S kontor i Århus og vore danske og udenlandske kunder betjenes i dag fra begge kontorer.
Den 1. september 2022 har Marianne Holme valgt at fratræde posten som firmaets administrerende direktør, som overtages af Annelise Holme.
HOLME PATENT A/S
Valbygårdsvej 33, 2500 Valby • DK
TELEFON: +45 33 24 21 21
EMAIL: holme@holmepatent.dk
CVR: 14249338
Mandag 09.00 - 16.00
Tirsdag 09.00 - 16.00
Onsdag 09.00 - 16.00
Torsdag 09.00 - 16.00
Fredag 09.00 - 16.00
|
|
|
|
|
Copyright © 2024. All Rights Reserved