Design i udlandet

Velkommen til Holme Patent A/S

FORSIDE >  YDELSER >  DESIGN >  DESIGN I UDLANDET

DESIGN I UDLANDET


Både en EU-designansøgning og de fleste nationale designansøgninger kan i de fleste tilfælde kræve prioritet fra en ansøgning, der er indleveret 6. mdr. tidligere, såvel som disse ansøgninger også selv kan tjene som prioritetsgrundlag. Denne prioritetsfrist kan ikke overskrides.


Designbeskyttelse i EU

Med kun en ansøgning kan et design registreres med gyldighed for alle EU-lande.


En EU-designregistrering giver mulighed for samregistrering af et ubegrænset antal designs i samme klasse i én og samme ansøgning.


I EU eksisterer to forskellige typer af designbeskyttelse.


Ikke registret design

Den ikke-registrerede designbeskyttelse trådte i kraft den 6. marts 2002, hvilket betyder, at fra denne dato er alle designs i EU, der opfylder kravene til en EU-designregistrering, automatisk beskyttet i tre år fra den første offentliggørelse.


Dog beskytter uregistrerede design kun i de situationer, hvor en efterligning er meget lig det uregistrerede design.


Registreret design

EU designsystemet svarer i princippet til det allerede eksisterende EU-varemærkesystem, og det er da også de samme myndigheder, der er ansvarlige for sagsbehandlingen, nemlig ”the Office for Harmonisation in the Internal Market” i Alicante, Spanien.


EU-designet udstrækkes automatisk til nye EU-medlemslande. Eventuelle tidligere nationale registreringer i det nye EU-land kan ikke benyttes som en registreringshindring. De to designs kan sameksistere i dette land.


Designbeskyttelse i lande uden for EU

Såfremt man ønsker design i lande uden for EU, kræver dette stadigvæk særskilte nationale ansøgninger.

YDELSER

FAQs & LINKS